Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 10de kapitel

Det ottende og niende jærtegn med græshopperne og mørket

1 Saa sagde Herren til Mose: Gaa ind til Farao; thi jeg har ladet hans tjeneres hjærte være uhøjeligt, fordi jeg vil gjøre disse mine jærtegn iblandt dem,

2 og for at du kan fortælle din søn og din sønnesøn, hvad storværk jeg har øvet i Ægypten og hvad jærtegn jeg der har gjort, for at i skulle vide, at jeg er Herren. -

3 Saa gik Mose og Aron ind til Farao og sagde til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Hvorlænge vil du staa imod, saa du ikke ydmyger dig for mit aasyn? lad mit folk fare, for at de kan tjene mig;

4 men hvis du ikke vil lade mit folk drage ud, da fører jeg imorgen græshopper inden dine landemærker;

5 og de skal skjule landets kreds, saa man ikke skal kunne se jorden og de skal opæde den rest, som er bleven skaanet og er tilbage fra hagelen, ja afæde hvert træ, som er voxet op paa eders marker;

6 og de skulle fylde dine og alle dine tjeneres huse, ja alle Ægyptens huse; saa at hverken dine fædre eller dine forfædre har seet mage dertil fra den tid, de bleve til paa jorden, og indtil denne dag; - og han vendte Farao ryggen og gik ud fra ham. -

7 Saa sagde Faraos tjenere til ham: Hvorlænge skal denne være os til en snare? lad de mænd drage bort og tjene Herren, deres Gud! eller veed du endnu ikke, at Ægypten er lagt øde?

8 Saa bleve Mose og Aron hentede tilbage til Farao, og han sagde til dem: Gaaer hen og tjener Herren eders Gud, men hvem er det, som ville drage ud?

9 Da svarede Mose: Vi maa drage ud baade unge og gamle, med vore sønner og vore døtre, med vort kvæg stort og smaat; thi vi skulle holde højtid for Herren.

10 Men han sagde til dem: Ja saadan skulde det være? Herren være med eder! skulde jeg lade jer og jere børn fare? Se der, om i ikke har ondt i sinde!

11 Det bevilges ingenlunde; I mænd kan drage ud at tjene Herren; thi det er det, i har søgt om! og man stødte dem ud fra Farao.

12 Saa sagde Herren til Mose: Ræk din haand ud over Ægyptens land efter græshopper, at de skal komme op over Ægyptens land og opæde al markens grøde, alt, hvad hagelen har levnet.

13 Saa rakte Mose sin stav ud over Ægyptens land, og Herren jog en østenvind over landet denne hele dag og den ganske nat, og da det blev morgen, bragte østenvinden græshopperne.

14 Og græshopperne foer op over hele Ægyptens land og kastede sig ned allevegne i Ægypten, en overmaade svær flok, saa mage til græshopper har der ikke været for dem, og vil ej heller blive herefter;

15 thi de skjulte al landets kreds og landet blev ganske sort af dem, og de afaade al jordens grøde og al frugt af træerne, som hagelen havde levnet, saa der blev intet grønt tilbage paa træer eller væxter paa marken i hele Ægyptens land.

16 Da skyndte Farao sig og kaldte Mose og Aron og sagde: Jeg har syndet mod Herren, eders Gud, og mod eder,

17 men tilgiver nu min synd bare denne gang og beder til Herren, eders Gud, at han blot tager denne ulykke fra mig!

18 Saa gik han ud fra Farao og bad til Herren,

19 og Herren vendte vejret om til en meget stærk vestenvind, og den rejste græshopperne og kastede dem i det røde hav; der blev ikke een græshoppe tilbage inden hele Ægyptens grændse.

20 Men Herren lod Faraos hjærte være ubøjeligt, saa han lod ikke Israels børn drage ud.

21 Derpaa sagde Herren til Mose: Ræk din haand mod himlen, og der skal blive et saadant mørke over Ægyptens land, at man kan tage og føle paa det.

22 Saa rakte Mose sin haand imod himlen, og der blev bælgmørkt over hele Ægyptens land i tre dage;

23 den ene kunde ikke se den anden, og ingen rejste sig fra det sted, han var paa, i tre dage; men der var lyst i alle Israels børns boliger.

24 Saa kaldte Farao paa Mose og sagde: Gaaer, tjener Herren; kun eders faar og oxer skal i lade blive tilbage; men eders smaabørn maa drage med eder.

25 Da sagde Mose: Du maa ogsaa give os slagtofre og brændofre med, for at kunne ofre til Herren vor Gud.

26 Ogsaa vort kvæg maa drage med os, der skal ikke blive en klov tilbage; thi deraf skal vi tage og tjene Herren vor Gud; thi vi vide ikke, hvormed vi skulle tjene Herren, inden vi komme derhen.

27 Men Herren lod Faraos hjærte være ubøjeligt, saa han vilde ikke lade dem fare.

28 Og Farao sagde til ham: Gaa fra mig og vogt dig, at du ikke kommer mig tiere for øjne; paa hvad dag du kommer mig for øjne, er du dødsens.

29 Og Mose svarede: Som du har sagt, jeg skal ikke tiere se dit ansigt.